Personlig Branding

– Skrevet af Stine Fentz, ConText 

Hvordan brander du din virksomhed?

Har du tænkt over, hvordan målgruppen for dine produkter eller ydelser opfatter din virksomheds brand? 

Det har du jo nok tænkt lidt over for ligegyldigt, hvor i virksomhedens værdikæde. Du arbejder for, at du som medarbejder yder noget, der giver værdi for virksomheden, så I fortsat kan tjene penge. Du vil gerne fremstå professionel og du vil formegentlig også gerne sælge noget, men har du tænkt over sammenhængen mellem din brandidentitet og din positionering på markedet? 

Branding er virksomheds identitetsskabelse ved hjælp af bl.a. brands (varemærker). Branding-begrebet stammer fra de brændemærker, som kvægfarmere brugte til at skelne deres kvæg fra hinanden.

Betydningen har udvidet sig igennem tiden, men er grundlæggende den samme: Branding er forskellige former for symboler, der har til formål at identificere forskellige produkter, tjenesteydelser eller virksomheder, at skelne dem fra hinanden og at udtrykke indholdet i deres respektive særpræg.

Branding udtrykkes typisk igennem kombinationer af navn, logo, design, slogans, indpakning mv., men i takt med udviklingen af branding af tjenesteydelser, koncepter og idéer sker branding også gennem værdier, holdninger, særlige handlemåder hos virksomhedens medarbejdere og særlige måder at involvere kunderne på. Tilsammen danner de brandets identitet.

 http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50527 

Positionering

Du står der midt inde i mængden af dine konkurrenter og råber højt i håb om, at det er dig, der bliver hørt. Du skal skille dig ud fra mængden for overhovedet at blive opdaget. Det er brand-awareness – kendskab. Præmissen er, at hvis målgruppen ikke ved, at du eksisterer på markedet, hvordan skulle de så have dig med i overvejelserne og i udvælgelsen?!

En brandidentitet er noget, der findes inde i forbrugerens bevidsthed og dermed ikke noget virksomheden kan beslutte sig for og gennemtvinge.

Det er altafgørende at forstå, at virksomheden kun kan opsætte et mål for, hvordan de gerne vil opfattes og så agere på en sådan måde, der er i overensstemmelse med deres værdisæt og den vej igennem skabe den ønskede opfattelse hos forbrugeren. Positionen er aldrig hverken kontrolleret eller garanteret.

Opfattelsen af virksomheden eller brandet er et sammensurium af indtryk, som virksomheden kun delvist har kontrol over. Der er rigtig meget de ingen kontrol har over.

Et stærkt visuelt brand, tydelige værdier og ensartet kundeservice kan skabe et rigtig godt grundlag for en virksomheds brand identitet, men den kan lynhurtigt blive afsporet ved en ’shitstorm’, dårlig PR eller SoMe arbejde.

Lad os se på, hvad du som virksomhed kan gøre for at skabe et stærkt brand ...

Opbyg en tydelig visuel brand profil. Brug logo, navn, brandfarver, ens font og størrelse på tekst og tag stilling til virksomhedens tone-of-voice i alt virksomhedskommunikation. Du taler ikke på samme måde til kunderne på LinkedIn som på Snapchat.

Opbyg troværdighed med mærker, certifikater og priser. Udtalelser og cases fra både kunder, leverandører og samarbejdspartnere skaber social proof for potentielle købere, altså det fænomen, at vi som mennesker er flokdyr og ser værdi i noget, som andre mennesker også gør sig i. 

Hav styr på kunderejsen og alle de touchpoints, virksomheden har med kunden. Det kunne også hedde kundeservice, men det skal bare være gennemgående fra første gang kunden hører om brandet og indtil kunden har købt og er blevet brand ambassadører, der anbefaler produktet til sit netværk. Kundeservice opfattes ofte som en funktion i forbindelse med salgs- eller leverings udfordringer, men i kunderejsen er det en værdiskabende del af virksomheden hele vejen igennem. 

Hvad skal du gøre for at brande din virksomhed?

Ja, det er jo som med alt andet inden for marketing, det kommer an på, hvilken virksomhed eller koncept du har, hvad du sælger, hvordan du har sammensat dine produkter eller ydelser, hvad din prisstruktur er, hvordan du får kunderne ind i butikken og ikke mindst, hvor stort eller småt dit marketingbudget er.

I en lille virksomhed er det et vigtigt redskab at benytte sig af personlig branding. Mennesker køber af mennesker og mennesker stoler på mennesker. Er du derfor en del af en lille virksomhed eller er du soloselvstændig, så husk at bruge dig selv i din branding. Vær ærlig og autentisk, så kunderne kan relatere til dig og din historie, så får de også lyst til at samarbejde med dig og købe af dig.

I marketingteorien taler man om markeder. Hvilket marked opererer du på, henvender du dig til virksomheder (business to business = B2B) eller til private kunder (business to consumer = B2C), det er der en masse gode teoretiske modeller, der viser, hvordan du som virksomhed skal henvende dig til det enkelte marked. Det er stadig meget relevant i forhold til forståelsen af kunderejsen og den kompleksitet, der ligger i at få et salg i hus.

I dag er alt marketing blevet så relationsbaseret, at du altid taler til individet. Der er altså tale om menneske til menneske kommunikation (human to human = H2H). Henvender dit produkt eller din ydelse sig til virksomheder skal du stadig have øje for, at opdelingen mellem arbejde og fritid er enormt sløret i vores samfund og du har rig mulighed for at påvirke en beslutningstager i en virksomhed med kommunikation, som han ser i sin fritid. Det påvirker både din tone-of-voice i din kommunikation og dit valg af medie til framing af din kommunikation. Du kan derfor som B2B markedsføring sagtens inkludere fx Facebook Annoncer i dit kanalmix og ikke kun holde dig til LinkedIn.

Customer relationship management (CRM) er skabelsen af en relation til kunden. Mennesker køber af mennesker, så de skal kunne relatere til dig og forstå dit budskab. Vær klar i dine værdier og autentisk i dit valg af format. Bryder du dig ikke om at lave video, så vil jeg aldrig anbefale, at du gør det, for modtageren kan mærke dig og så bliver det uautentisk.

Jeg vil dog altid anbefale at have billeder af dig selv både på din hjemmeside og på sociale medier. Kan du ikke lide at få taget billeder, så sørg for at have et lager (her tænker jeg 3-5 stk.), som du kan bruge i din professionelle kommunikation. På den måde er det kontrolleret og ikke noget, du hele tiden skal tage stilling til eller føle, du er tvunget til at være ’på’ hver eneste dag.

Få en person du er tryg ved til at tage billeder af dig på en dag, hvor du har det godt. Tag mange billeder og udvælg de allerbedste. Det giver dig psykologisk en følelse af, at der var mange dårlige, men stadig nogle som var bedre og dermed fremstår de bedre i din opfattelse. Hvis du kun tager et billede, vil du være kritisk overfor resultatet, så snyd dig selv til en større accept af det udvalgte billede ved at tage mange.   

Personlig branding

Personlig branding skal være professionelt og relationsskabende. Det er vigtigt at pointere, at du godt kan være personlig uden at være privat. Vælg, hvad du deler og tænk over hvorfor, du deler det. Er din historie i tråd med, hvad kunden oplever i sit liv, så kan det give stor værdi, at du går forrest og viser vejen ved at åbne op, så kunden føler sig mødt. 

Er du behandler, coach eller rådgiver er det med til at styrke din troværdighed og ’likability’. Alt en-til-en rådgivning handler i høj grad om kemi og hvordan vil du brande dig som et menneske, der er troværdig og autentisk. Skriv ned, hvad du vil have din målgruppe til at kende dig for og brug de 4 C i marketing: Clarity, Consistency, Credibility and Competitiveness.

·       Clarity – Et klart budskab

·       Consistency – En ensartet og vedholdende kommunikation for at bryde igennem til modtageren.  

·       Credibility – Dit budskab skal være troværdigt for modtageren.

·       Competitiveness – Dit budskab skal have en differentieret vinkel, så du skiller dig ud fra konkurrenterne. Dette C bliver nogle gange omtalt som Creativity. 

Har du brug for et godt råd, lidt vejledning eller en snak om, hvordan du kan bruge personlig branding i din virksomhed, så kontakt ConText for et uforpligtende møde. 

Forfatter

Indlægget er skrevet af Stine Fentz, partner i ConText.

Stine arbejder med digital marketing, særligt content marketing, e-mail marketing og social media marketing. Hun elsker kaffe, mennesker og selvudvikling. 

Stine blogger på ConText BLOG om digital marketing, kommunikation og iværksætteri.

Læs flere blogindlæg